Salgs- & Indretningskonsulent - Aktivitetsbaseret indretning - Storkøbenhavn & City

Print jobopslag

Virksomhed
EFG A/S

Sted
Københavnsområdet

Kategori
Salg og kommunikation

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

 

Indretning - Udvikling - Salg
Motiveres du af at præsentere det sidste nye inden for indretning af virksomheder og offentlige rum - og får du et kick af efterfølgende at lukke ordren? Bliver du grebet af samspillet med kunden, når den helt rigtige løsning skal findes - og er du først tilfreds når kunden er glad? Kan du svare ja til ovennævnte spørgsmål, er jobbet som salgs- og indretningskonsulent hos EFG A/S måske noget for dig.

Du sælger indretning med indlevelse, inspiration og energi
Du bliver en del af en effektiv, erfaren og godt sammentømret salgsstyrke. Dit distrikt er en del af Storkøbenhavn og City, hvor du får mulighed for at sælge markedets mest innovative indretningsløsninger til: Office, Education and Care. Det er optimalt hvis du har bopæl i eller tæt på distriktet, da du kører ud fra din hjemmeadresse.

Dine primære opgaver bliver:

  • Booke møder og gennemføre salgsbesøg hos primært nye kundeemner
  • Udarbejde tilbud og præsentere disse for kunderne
  • Opfølgning på tilbud og projekter
  • Fastholde og udvikle omsætninger på eksisterende kunder med after sales aktiviteter
  • Opdaterer CRM systemet og pipeline

Du bliver tilknyttet EFGs flotte showroom i Rødovre, hvor de unikke og spændende indretningsløsninger er udstillet i flotte lokaler. Her kan du invitere kunderne ind til en præsentation af mulighederne. Der er også mulighed for at sparre med og bruge EFGs egne indretningsarkitekter.

BtB sælger der kender gamet
Du har minimum 3 års salgserfaring, gerne fra en lignende stilling i branchen, og du kender til projektsalg BtB, hvor du med succes har skabt gode resultater og relationer til dine kunder. Du er således vant til at arbejde med salgsværktøjer og kender værdien af et opdateret CRM til at styre dine indsatser. Du er velformuleret i skrift og tale på dansk og du kan engelsk på samtaleniveau samt IT på brugerniveau. 

Du får energi af at møde kunderne og give dem en god og professionel oplevelse - og ser det direkte link mellem dine indsatser og din succes. Som person er du målrettet, resultatorieneteret og vedholdende samtidig med at du kan holde mange projekter kørende. 

EFG tilbyder dig
Grundig oplæring i produkter og systemer samt fagligt kompetente kollegaer. Hos EFG A/S er sparring og hjælpsomhed en naturlig del af hverdagen. Lønnen og øvrige benefits forhandles individuelt på et attraktivt niveau. Der stilles fri bil til rådighed eller du bruger din egen bil og får kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Din nye virksomhed  
EFG er en førende virksomhed inden for indretning af kontorer og offentlige rum. De arbejder ud fra det princip, at alle kunder er unikke og hver enkelt opgave har sit eget særpræg. De indretter med indlevelse, inspiration og energi baseret på viden om menneskelig adfærd og med øje for tidens nyeste trends. Og de kan hjælpe, uanset om det er en stor eller mindre virksomhed. De har naturligvis en SKI aftale og en aftale med Moderniseringsstyrelsen. Hovedkontoret ligger i Sverige, og der er salgsselskaber i Danmark, Norge, Finland og Storbritannien. Læs mere om EFG på: www.efg.dk

Interesseret? 
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte én af nedenstående konsulenter. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist. For at komme i betragtning til jobbet, skal du søge igennem vores system, ved at trykket på den røde knap "Søg jobbet her". Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
EFG A/S

Sted
Københavnsområdet

Kategori
Salg og kommunikation

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=66883

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

Spørgsmål til jobbet?
Christian Jonsbak Uttrup
Mobil: +45 23 47 67 43

HumanTrust A/S
Langhøjvej 1A
8381 Tilst (Indgang A, 1. sal)
CVR: 35044922

HumanTrust støtter Børns Vilkår
+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Langhøjvej 1A, indgang A - 1. tv
8381 Tilst