Onboarding

En god start er lønsom - både for kandidat og virksomhed

En god, første arbejdsdag begynder længe før den nye medarbejder træder ind ad døren. De færreste bryder sig om at møde totalt uforberedte op til et nyt job. Som leder er det dit ansvar at den nye medarbejder ved, hvad der forventes af den første måned eller to:
- Hvilke opgaver venter?
- Hvem har ansvaret for dem?
- Hvad er succeskriterierne – og er der plads til begynderfejl?

Onboarding er essentielt – i gang 14 dage før
Virksomheder har ofte tidsmæssige og praktiske udfordringer i at få nye medarbejdere til hurtigt nok at levere på det høje niveau de er blevet rekrutteret til. Det er derfor hensigtsmæssigt med et struktureret introduktionsforløb, som giver den nye medarbejder et overblik over sin værktøjskasse. Allerede et par uger før kan du med fordel udlevere en række materialer, der skaber fundamentet ikke blot for en god første arbejdsdag, men for en god første måned eller to.

I HumanTrust vil vi gøre alt for at din nyrekrutterede medarbejder føler sig hjemme, og at både virksomhed og medarbejder får det optimale ud af deres nye start. Det er derfor, at vi stiller os til rådighed i forhold til at udarbejde en skræddersyet introduktionsplan, som desuden tager højde for, hvordan den nye medarbejder selv foretrækker at komme i gang. Den metode, du brugte ved den forrige ansættelse, skal formegentlig justeres lidt – nogle mennesker er praktisk anlagte og skal helst se så meget som muligt af arbejdspladsen den første dag; andre er mere analytiske og har mere brug for en masse viden, gerne serveret på tomandshånd. Det gælder altså om, at fornemme den nyansattes præferencer gennem rekrutteringsprocessen.

Lav en tjekliste til førstedagen
Tjeklisten til førstedagen er faktisk ikke så svær endda, f.eks.:
- Mobiltelefonen skal være klar og opladet
- Bordet skal stå ryddet, med en stak nye visitkort liggende klar
- Måske skal der stå en buket blomster eller lignende på bordet
- En kollega, der byder velkommen, viser rundt og præsenterer
Med disse fire grundelementer på plads har den første arbejdsdag gode chancer for at blive en god oplevelse for begge parter.

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V