Kvalitetsansvarlig til velfærdsteknologisk specialistvirksomhed

Danrehab / Midtjylland / Tørring
Hos Danrehab kan du med dine evner inden for kvalitetssikring og compliance være med til at løfte virksomhedens kvalitetsarbejde og dermed gøre en forskel for både mennesker med funktionsnedsættelse og plejepersonale!

Forbedring af livskvalitet og arbejdsmiljø

Danrehab er specialister i at udvikle og producere tekniske hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for mennesker med funktionsnedsættelser. Løsningerne sælges primært til sundhedssektoren, og i produktporteføljen findes blandt andet toiletbadestole, elektriske vendesystemer og lejringspuder. Udviklingen af produkter sker med fokus på at gøre brugere mere selvhjulpne, såvel som med fokus på ergonomi og arbejdsmiljø for plejepersonale.

Som velrenommeret hjælpemiddelsproducent er der stor fokus på kvalitet i produktionen. Alle produkter er CE-mærkede, og virksomheden er ISO 13485-certificeret. Som kvalitetsansvarlig kommer du helt overordnet til at sætte rammerne for, hvordan Danrehab skal arbejde med kvalitetssikring, compliance og ESG. Du kommer derfor til at være virksomhedens drivkraft inden for kvalitet, ligesom det også er dig, som sikrer compliance på det tekniske område.

Du kan mere konkret se frem til at:

  • Lave handlingsplan for kvalitetssikring
  • Sikre overholdelse af EU-forordning om medicinsk udstyr (MDR)
  • Drive udvikling af ISO 13485-certificering
  • Agere sparringspartner for ledelsen
  • Deltage i produktudvikling
  • Aflægge kundebesøg og yde kundeservice

Du kommer i denne nyoprettede stilling til at referere til direktør, Jacob Falck Hansen. Hverdagen bruges på kontoret i Tørring med dine 12 kolleger, og du kan se frem til en fleksibel tilgang til hjemmearbejde.

Du går forrest og får andre med

Som kvalitetsansvarlig hos Danrehab er det vigtigt, at du er handlingsorienteret og er en naturlig motivator i forhold til at udbrede initiativer inden for compliance, kvalitet og ESG. Selv finder du motivation i pionéropgaver, hvor andre ikke nødvendigvis har trådt græsset til før dig. Du bliver nemlig Danrehabs go-to-person, når det gælder kvalitetssikring.

Du kommer måske med en uddannelse som sundhedsingeniør eller sundhedsteknolog og har tidligere arbejdet med kvalitetsledelse – gerne fra en industriel supply chain. Derudover har du kendskab til EU-forordningen om medicinsk udstyr eller mod på at få det hurtigt, da du bliver nøgleperson for at sikre overholdelse af forordningen.

Ord som løsningsorienteret, teamplayer, tillidsfuld og samarbejde er beskrivende for dig, da det er drivende faktorer for at skabe succes i stillingen. Derudover er det afgørende for en effektiv kvalitetssikring, at du har en arbejdstilgang, der er præget af struktur og dokumentation.

Du taler og skriver desuden flydende dansk og engelsk.

Fællesskabsorienteret kultur med højt til loftet

Hos Danrehab er medarbejderne et vigtigt aktiv, og der stilles derfor skarpt på en åben og samarbejdende kultur, hvor dialogen er fri og vejen til ledelsen kort.

Dine kommende kolleger er engagerede og arbejder struktureret. Derfor er standarden for et godt service- og ydelsesniveau høj – både når det gælder kunder, eller hvis en kollega har brug for en hjælpende hånd.

Som kvalitetsansvarlig i Danrehab kan du derfor se frem til en fællesskabsorienteret kultur og flad organisation, hvor du kommer til at sætte dit eget præg på stillingen og din hverdag.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job og virksomheden.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Founder & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre