Se bort fra den fine titel, når du ansætter

Husk at spørge ind til det, der ligger bag titel og eksamensbevis

De fleste af os er vanedyr. Ikke nødvendigvis bevidst eller af modvilje mod noget nyt, men ganske enkelt fordi det er det letteste. Vi orker ikke at opfinde nye morgenrutiner derhjemme hver dag, men gør gerne tingene efter en skabelon, der virker.

Mange gange i løbet af en dag gør vi tingene, som vi plejer, fordi det virker, og fordi vi ikke lige kan overskue effekten af en forandring.

Det er der i princippet ikke noget i vejen med. Men når du skal ansætte nye medarbejdere, dur det ikke at holde fast i rutinerne – og det dur slet ikke, hvis du på forhånd låser dig fast på f.eks. en bestemt titel og uddannelse.

Nej, du skal selvfølgelig ikke ansætte en pædagog, hvis du er på udkig efter en rumforsker (med al respekt for pædagoger). Men ofte er forskellene i kompetencer mellem enkelte kandidater og deres uddannelser langt mindre, og så skal du tænke dig om.

Vi ser ofte, at mange virksomheder – når det endelige valg skal træffes – bliver lidt konservative. Forstået sådan, at de bliver lidt forsigtige og skeler mest til at ”vi ved nogenlunde, hvad vi får”.

Det fører gerne til, at valget falder på en cand.merc. – og, må jeg understrege, dem er der intet galt med. Men af og til må vi diskutere lidt med en virksomhed for at få belyst, om det nu er det rigtige valg.

Ofte viser det sig nemlig, at det ikke nødvendigvis er en cand.merc., der er brug for. Måske en cand.ling.merc., måske en cand.soc., en MsC. … eller måske en, der har knapt så mange punktummer i titlen, men til gengæld har en konkret erfaring med netop de udfordringer, virksomheden står overfor.

Igen: Jeg er ikke ude på at tale cand.merc. eller andre bestemte uddannelser ned. Tværtimod; der findes mange fortrinlige kandidater og medarbejdere med de otte bogstaver på visitkortet, og der bliver også rigeligt brug for dem i fremtiden.

Men vi oplever jævnligt hos en kunde, at de – når vi taler om, hvilken profil vi skal gå på jagt efter – siger, at det ”skal nok være en cand.merc”.

Ja, det skal det – måske. Men vores råd er hver gang: Begynd med at definere jobbets indhold, inden du lægger dig fast på en bestemt uddannelse.

Sagt på en anden måde: Skal du bruge en snedker, skal du ikke ansætte en tømrer, selvom uddannelserne er lidt i familie med hinanden, for de kan trods alt ikke det samme.

Nogle gange er der brug for at tænke lidt anderledes og utraditionelt, og vores indtryk er nok, at mange virksomheder er lidt i tvivl om, hvad andre uddannelser dækker over.

Efterhånden findes der mange uddannelser målrettet erhvervslivet – og lige så mange forkortelser – og de færreste uden for studiemiljøerne kan remse indholdet af dem alle op.

Det skal du heller ikke kunne. Men du skal begynde med at afdække, hvad du selv og virksomheden har brug for – og hvilke uddannelse, der kan tænkes at matche dine behov.

Ellers risikerer du nemlig at ansætte en person, som papiret kan virke helt rigtig, men som ikke lever op til kravene i hverdagen. Og så er der ikke langt til frustrationer på begge sider af skrivebordet.

Næste fase, når du sidder over for kandidaten, er at spørge ind til, hvad de fine forkortelser i realiteten dækker over. Ikke blot i form af det konkrete studieindhold, men i lige så høj grad, hvad kandidaten har fået ud af studiet.

Ja, en titel – men hvad mere? Hvor følte kandidaten sig mest hjemme? Hvilken del gjorde størst indtryk? Hvad forventer hun/han at bruge sin viden til? Og – ikke mindst – hvad rummer kandidaten ud over en titel og et eksamensbevis? Sagt på en anden måde: En titel kan afsløre meget, men aldrig det hele.

Som kandidat skal du naturligvis være opmærksom på, at dine titler og dit cv også kan forstås af andre.

Vi har intet imod titler og eksamensbeviser, men det er og bliver det, der er bagved, som er det interessante. Både for en headhunter og for en virksomhed.

Faglighed er nødvendigt, men i dag spiller de personlige erfaringer og det personlige drive en stadigt større rolle.

Et pænt eksamensbevis er godt, men du skal som ansøger være klar til at forklare, hvad du har og kan ud over de pæne papirer. Måske kræver det mod – men både for kandidater og for virksomheder kan det være en god idé at droppe det overforsigtige og sikre.

Sagt på en anden måde: Hvad er det værste, der kan ske ved at tænke nyt?