Episode 3 af vores podcast er ude!

I tredje afsnit af podcasten HR Buzz'n bliver du klogere på employer branding.

Når virksomheder skal ansætte nye medarbejdere, er et stærkt employer brand altafgørende. I dag vælger jobsøgende nemlig ikke kun deres næste arbejdsplads ud fra opgaverne, men i lige så høj grad virksomhedens kernefortælling, kultur, værdier og retning.

Det er netop dette, som employer branding handler om:

Hvordan kan vi markedsføre os som en attraktiv arbejderplads for på den måde at tiltrække de bedste medarbejdere?

Det gælder uanset, om du er i en lille virksomhed, der skal ansætte sin tredje medarbejder, eller om du er en stor koncern med flere 1000 medarbejdere. Fælles for begge er, at medarbejderne er virksomhedens stærkeste ressource, og hvis du ikke har et stærkt holdkort, så er du dårligere stillet end konkurrenterne.

Der er derfor ingen vej udenom: Employer branding er kommet for at blive! Men hvordan gør man?

I episode 3 får du blandt andet svar på:

  • Hvordan udvikler du en solid employer branding-strategi?
  • Hvad skal du være opmærksom på i forhold til at kunne måle på indsatsen?
  • Hvordan balancerer du differentierede målgrupper med et overordnet strømlinet employer brand?
  • Hvordan kan du indtænke employer branding i alle virksomhedens aftryk?

Dine værter er som altid Sofie Jagert fra Talentech og HumanTrusts Peter Bang Fasting Bauer, som får selskab af tre prominente gæster i lydstudiet.

Gæsterne er:

  • Martin Bøgelund Arvidsen, Employer Branding & Talent Aqcuisition Lead hos TopDanmark
  • Jeppe Kjelgaard Quortrup, Employer Branding Specialist hos Bestseller
  • Michael Korreborg, Customer Success Manager hos Talentech

Lyt til episode 3 lige her, hvor du også finder de øvrige afsnit af podcasten.

Rigtig god fornøjelse!

Tilbage til oversigten