Når 1 og 1 bliver til 3

Lene Iversen & Casper Rudnicki - Produktudvikler & Brand Owner, Society of Lifestyle

I HumanTrust er vi eksperter i at finde den helt rette kandidat til den helt rette virksomhed. I marts havde vi en opgave, hvor regnestykket var en smule mere kompliceret. For vores kunde Society of Lifestyle skulle vi nemlig ansætte to nye medarbejdere, der udover at matche virksomheden også skulle matche – og ikke mindst komplementere – hinanden.

- Jeg synes det samme som Lene, griner Casper.

I januar startede Lene Iversen og Casper Rudnicki som henholdsvis produktudvikler og Brand Owner hos Society of Lifestyle efter at have været igennem et rekrutteringsforløb hos HumanTrust. Her var fokus at finde et makkerpar, der kunne bringe noget forskelligt på bordet, men samtidig etablere et stærkt samarbejde.

En udfordrende opgave, selv for vores erfarne headhunter Marlie Hede, som har en lang karriere bag sig i livsstilsbranchen. Vurderet ud fra vores snak med Lene og Casper – hvor de færdiggør hinandens sætninger – tyder det dog på, at opgaven lykkedes meget godt.

- Vi er enige om, hvor vi skal hen. Vi går forskellige veje, men jeg ved, at vi går imod samme mål, siger Casper, og Lene supplerer:

- Vi er forskellige, og det er blandt andet det, der gør, at vi passer sammen. Jeg synes, vi har en god forståelse af hinanden og vores fagligheder, siger Lene.

- Det er et regnestykke, hvor 1 og 1 pludselig bliver 3.

Ambitioner for fremtiden er store og Lene og Casper glæder sig til at udfolde deres samarbejde endnu mere, end de har gjort de første par måneder i jobbet:

- Vi kan køre 200km/t, når vi kører sammen. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor vi ender, men det bliver vildt, siger Casper med et glimt i øjet.

En menneskelig, tillidsfuld og grundig proces

Lene og Casper er enige om, at de første tre måneder i deres nye job både har været udfordrende og sjove – præcist som de blev stillet i udsigt undervejs i processen, som de begge har oplevet som både lærerig og professionel:

- HumanTrust lever virkelig op til deres navn. Tillid er lige akkurat det, jeg oplever. Man ved hele tiden, hvor man er i processen, og man bliver mødt både menneskeligt og fagligt, fastslår Lene.

Casper nikker anerkendende og tilføjer, at HumanTrust er det eneste rekrutteringsbureau, hvor han ikke har følt sig som en brik, der skulle bruges til at opfylde en kvote overfor en kunde.

Et godt match på flere parametre

Også den ansættende Creative Director hos Society of Lifestyle, Tove Cortnum har høje forventninger til Lene og Caspers fremtidige parløb:

-  Fordi det er tale om to nyoprettede stillinger – og fordi kandidaterne er startet på samme tid – har de lige fra den første dag kunne forme deres roller og deres samarbejde, siger Tove, der er overrasket over, at det er lykkes at finde så godt et match:

- Det hele er gået op i en højere enhed. Lene og Casper matcher hinanden, de matcher Society of Lifestyle, og undervejs I rekrutteringsprocessen har jeg også følt et stærkt match med HumanTrust. Tillid, innovation og passion gennemsyrer den måde, vi arbejder på – og der føler jeg helt klart, vi har spillet på samme bane som HumanTrust.

Tilbage til oversigten