Hvor finder I de fantastiske kandidater?

Jesper Lundqvist - CEO hos Promovec A/S

Når Promovec A/S rekrutterer sine medarbejdere, skal det foregå professionelt. Derfor har virksomheden valgt HumanTrust som rekrutteringspartner.

- Ofte sidder jeg med den der tanke: Hvor i alverden fandt headhunterne hos HumanTrust lige de kandidater henne, for de er da godt fantastiske.

Ordene er Jesper Lundqvists. Han er CEO hos Promovec A/S og svært tilfreds med den rekrutteringsproces, som han er blevet præsenteret for et flere antal gange.

Uanset hvilken headhunter, der har varetaget rekrutteringsopgaven, synes jeg, de har behandlet opgaven med den dybeste respekt og ageret professionelt. De er meget informative og tager det meget seriøst for at komme hele vejen rundt om opgaven. Jeg føler aldrig, at der bliver jappet igennem nogle af faserne. Heller ikke selvom det nogle gange spidser til i forhold til tidspres.

Distributøren af elcykler har flere gange benyttet Humantrust A/S til at rekruttere nøglepersoner. Det skyldes særligt to aspekter.

- Vi vælger at bruge ekstern rekruttering for at professionalisere rekrutteringsprocessen og for at kunne tiltrække medarbejdere, der har en tungere profil. Derudover siger valget af HumanTrust også noget om den måde, som vi vælger leverandører på i almindelighed. Vi føler, at vi bliver taget seriøst som kunde, og den enkelte headhunter sætter sig ind i vores virksomhed for at forstå den, så de kan repræsentere vores brand bedst muligt. Det, synes jeg, er stærkt, siger CEO Jesper Lundqvist.

Tilbage til oversigten